fredag den 20. september 2013

Arbejde i marken


Tirsdag efter vores første dag i skole, kommer Pontiano ind i vores hjem for, at høre om vi vil hjælpe ham i marken. Friske og unge som vi er, var vi selvfølgelig klar til, at give en hjælpende hånd med det samme. På vej ud i marken snakkede vi meget om, hvad det var for noget, arbejde vil skulle lave. Vi snakkede både om plukning af kaffebønner, majs, bananer eller noget i den stil. Men da blev vi overrasket. Vi skulle gøde jorden, så dyrkningen af majs kunne begynde. Gødning af jord i Uganda foregår på følgende måde: man får hver en spand, som bliver fyldt med tørret hønseafføring, derefter finder man en bane i jorden, som ikke er blevet gødet. Nu tager man så med begge hænder en stor portion lort og anbringer i banen med to fødders mellemrum fra hinanden. Og sådan bliver man ved indtil hele marken er gødet. Jeg synes det var en speciel oplevelse, men den ældre mand som ellers skulle have gjort det alene sammen med sine to drenge på højst 10 år blev utrolig glad for vores indsats, så det var det hele værd – selvom vi ikke ligefrem lugtede af roser bagefter!    
 Jacob var virkelig i sit rette element - hans begejstring var overvældende!
 Vi fik en frisk farve efter arbejdet. 

Derefter var det så tid til at plante majsene, hvilket var knap så ulækkert, og vi blev ikke nær så beskidte. I Uganda tager man majs dirkete fra kolben og putter 3-4 majs i jorden også med to fødders afstand, og sådan bliver man ved til majsene er fordelt på hele marken. Om ca. tre en halv måned er majsen parat, og det passer lige præcis med at vi kan nå at smage den frisk dyrket majs. Det er gået virkelig op for mig hvor vigtig regn er her i landet, for hvis tørken fortsætter, kommer der ingen majs.  

fantastisk!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar