Inden vi overhovedet begav os af sted til Uganda, fik vi at
vide, at vi ville få besøg af Tuja og Poul fra Afrika In Touch i september. Det
var utrolig dejligt at få besøg fra Danmark efter en måned i det solrige
Afrika, og endnu dejligere var det, at blive overrasket med en tur til Tanzania
– Efter Tuja og Paul havde besøgt os i Uganda, skulle de videre til Tanzania i
nogle dage, og Afrika In Touch synes at vi fem skulle have muligheden for at
opleve en anden del af Afrika, hvilket resulterede i at vi fik fire dage i
Tanzania.
Kl. 10:00 om morgenen
kørte Pontiano os til grænsen, hvor vi blev hentet af Tujas gamle ven Josephat,
fra hendes fire års lange ophold i Tanzania. Josephat er gift med en dansker og
bor også i Danmark i Tønder – det er uvurderligt når en afrikaner siger ’Det i
orden’ med sønderjysk accent.
Efter vi havde fået visum osv. På plads, gik turen til Bukoba, som ligger omkring halv anden times kørsel fra grænsen. Modsat Uganda har Tanzania store vider med den smukkeste natur – Ugandas natur og også ubeskrivelig smuk, men Uganda har knap så meget urørt natur, der ligger mange huse og lignende spredt rundt omkring.
Efter vi havde fået visum osv. På plads, gik turen til Bukoba, som ligger omkring halv anden times kørsel fra grænsen. Modsat Uganda har Tanzania store vider med den smukkeste natur – Ugandas natur og også ubeskrivelig smuk, men Uganda har knap så meget urørt natur, der ligger mange huse og lignende spredt rundt omkring.
Efter en dejlig
nattesøvn begyndte dagen kl. 7:00, da søndagen stod på kirke fra kl. 7:30. den
lutherske krike i Tanzania minder en hel del om den danske kirke, hvilket
gjorde at jeg havde meget svært ved at holde mine øjne åbne, blandt andet også
fordi gudstjenesten foregik på swahili. Efter den første gudstjeneste skulle
vil skynde os videre til en anden. Søster Sarah-Pia havde nemlig aftnen før
inviteret os med til at se hvordan søndagsskolen i Tanzania fungere, da vi står
for søndagsskolen i Kamuzinda.
De to søndagsskoler er meget forskellige. I kamuzinda er børnene meget generte og forløbet er meget skoleagtigt, i forhold til Tanzania, børnene er meget højtråbende og aktive – de både synger og danser, og arbejder med bibelske spørgsmål.
De to søndagsskoler er meget forskellige. I kamuzinda er børnene meget generte og forløbet er meget skoleagtigt, i forhold til Tanzania, børnene er meget højtråbende og aktive – de både synger og danser, og arbejder med bibelske spørgsmål.
Om aftenen havde søster Sarah-Pia inviteret os på aftensmad
hjemme hos hende selv. Inden vi tog af sted var vi i tvivl om vi nu også havde
nok tøj på, da det havde været en smule køligt i løbet af dagen, men det havde
vi nu ikke behøvet at bekymre os om!
Da vi ankom, var søster Sarah-Pias have fyldt med børn og voksne, og ude i siden var der et ”band” – en mand med en tromme og to med hjemmelande instrumenter. Vi blev budt velkommen og blev fortalt at søster Sarah-Pia havde valgt at holde en lille fest for os, og når afrikanere fester så danser de, både børn og voksne. Selvfølgelig skulle vi også deltage, og jeg tror de var ret lige glade med hvor dum jeg end så ud, de synes bare at det var fedt at vi deltog i deres tradition.
Da vi ankom, var søster Sarah-Pias have fyldt med børn og voksne, og ude i siden var der et ”band” – en mand med en tromme og to med hjemmelande instrumenter. Vi blev budt velkommen og blev fortalt at søster Sarah-Pia havde valgt at holde en lille fest for os, og når afrikanere fester så danser de, både børn og voksne. Selvfølgelig skulle vi også deltage, og jeg tror de var ret lige glade med hvor dum jeg end så ud, de synes bare at det var fedt at vi deltog i deres tradition.
Efter sang og dans,
var det tid til noget mere seriøst. Vi blev vidst indenfor, hvor vi afholdte et
møde omkring nogle workshops, som søster Sarah-Pia skal afholde på Cornerstone
og Pastor Fred. Derefter fik vi rigtig afrikansk mad, som bestod af Matoke, bønner,
ris, oksekød, nudler og vandmelon til dessert – virkelig god mad!
Dagen efter blev vi vidst rundt på Mushemba foundation. Mushemba
foundation har blandt andet en skol, og de har en del projekter i gang. Vi var
ude at besøge denne skole, og jeg må sige at den minder en hel del om en dansk
skole. De har rigtige borde, og rigtig tavle og en legeplads. Mushemba
foundation har nogle sponserbørn, og vi var ude at besøge to af disse familier.
Den ene familie bestod af en enlig mor og fem børn. Hendes første mand døde, og
dermed afskar al familie hende, og hun stod pludselig uden tag over hovedet.
Anden gang endte manden desværre også med gå bort, og denne gang endte det med
at både hun og hendes yngste søn fik HIV.
Den anden familie bestod af en storesøster på 22 som selv har et barn og hendes tre yngre søskende. Deres forældre er begge døde, og som den 22-årig har hun nu ansvaret for fire børn. Man kommer nemt til at sætte tingene i perspektiv når man lægger øre til sådanne historier.
Den anden familie bestod af en storesøster på 22 som selv har et barn og hendes tre yngre søskende. Deres forældre er begge døde, og som den 22-årig har hun nu ansvaret for fire børn. Man kommer nemt til at sætte tingene i perspektiv når man lægger øre til sådanne historier.
Der er rigtig mange gode udsigter i Tanzania, men selvom at
Tanzania er et ubeskriveligt smukt land, så føles Uganda mere som hjem, og vi
var alle sammen glade for at være tilbage i dejlige Kamuzinda + Uganda bliver
jo ikke kaldt for Afrikas perle for ingenting!
(Billeder kommer senere, hvis internettet tillader det)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar