Hver mandag, onsdag og fredag er vi alle fem at finde på
UCCs babyhjem, som ligger nær Masaka. Kl. ni bliver vi hentet af Joseph og hans
venner, som køre og til Bukunda, hvor Vincent venter på os i sin taxa. Vincent
køre os da til Masaka, hvorfra vi tager en bodaboda til babyhjemmet. Her kan du
finde de dejligste unger. De har alle hver deres fantastiske personlighed, og
jeg er sikker på, at de vokser op, og bliver til nogle herlige mennesker. De har
alle på hver deres måde en forfærdelig fortid, hvor nogle af dem har været på
grænsen mellem liv og død. Her kan i læse et beskedent opslag af deres
historier.
Henry
Henry gik alene rundt i et område kaldet Soweto, da han blev fundet af en rar mand. Henry fortalte manden at han ledte efter sin onkel, som muligvis var hans værge. Manden som fandt Henry, bragte ham til et sted, hvor han kunne få noget hjælp, hvorefter han blev anbragt på UCCs babyhjem. Henry fortalte at hans mor var død, og at hans far herefter gik og kom aldrig tilbage. Henry var meget lille da han blev fundet, og derfor har han svært ved at huske noget fra sin fortid.
Da han kom på babyhjemmet, var han meget syg af malaria, lungebetændelse og lavt blodindhold, han var tilmed meget underernæret. Henry er en skrøbelig lille dreng, og han slås meget med forskellige sygdomme. Trods det er Henry begyndt i skole, og han klare sig godt, selvom der skal kæmpes. Henry er temmelig god til engelsk, og han fungerer gerne som tolk, når de små ikke forstår hvad os mzunguer siger.
Henry gik alene rundt i et område kaldet Soweto, da han blev fundet af en rar mand. Henry fortalte manden at han ledte efter sin onkel, som muligvis var hans værge. Manden som fandt Henry, bragte ham til et sted, hvor han kunne få noget hjælp, hvorefter han blev anbragt på UCCs babyhjem. Henry fortalte at hans mor var død, og at hans far herefter gik og kom aldrig tilbage. Henry var meget lille da han blev fundet, og derfor har han svært ved at huske noget fra sin fortid.
Da han kom på babyhjemmet, var han meget syg af malaria, lungebetændelse og lavt blodindhold, han var tilmed meget underernæret. Henry er en skrøbelig lille dreng, og han slås meget med forskellige sygdomme. Trods det er Henry begyndt i skole, og han klare sig godt, selvom der skal kæmpes. Henry er temmelig god til engelsk, og han fungerer gerne som tolk, når de små ikke forstår hvad os mzunguer siger.
Jeremiah
Da Jeremiah var omkring tre år gammel, var han til et crusade(et crusade er en form for vækkelses møde, hvor mange mennesker mødes, synger lovsange og høre en prædiken) sammen med sine forældre. Pastoren, der havde stået for mødet, fandt Jeremiah siddende alene tilbage da han gik og ryddede op efter mødet. Pastoren prøvede at hjælpe Jeremiah med at finde sine forældre, men de var der ikke og sidenhen har de ikke været til at finde. Da Jeremiah var for lille til at fortælle om sig selv, videt der intet om ham eller hans forældre. Sidenhen blev han anbragt på UCCs babyhjem, hvor han nu har boet i flere år. Jeremiah er blevet en stor og sund dreng. Han er en meget ansvarsfuld dreng, som altid er klar til at hjælpe, både mammaerne og sine ”søskende”. Jeremiah går nu i skole sammen med de andre større børn på babyhjemmet.
Da Jeremiah var omkring tre år gammel, var han til et crusade(et crusade er en form for vækkelses møde, hvor mange mennesker mødes, synger lovsange og høre en prædiken) sammen med sine forældre. Pastoren, der havde stået for mødet, fandt Jeremiah siddende alene tilbage da han gik og ryddede op efter mødet. Pastoren prøvede at hjælpe Jeremiah med at finde sine forældre, men de var der ikke og sidenhen har de ikke været til at finde. Da Jeremiah var for lille til at fortælle om sig selv, videt der intet om ham eller hans forældre. Sidenhen blev han anbragt på UCCs babyhjem, hvor han nu har boet i flere år. Jeremiah er blevet en stor og sund dreng. Han er en meget ansvarsfuld dreng, som altid er klar til at hjælpe, både mammaerne og sine ”søskende”. Jeremiah går nu i skole sammen med de andre større børn på babyhjemmet.
Miracle
Da Miracle var et halvt år gammel, blev hun fundet helt alene i en by nær Masaka kaldet Kyabakuza. Hun blev fundet af en familie, som tog sig af hende og gjorde hende til en del af deres familie. Efter to år var familien ikke længere i stand til at sørge for hende, men de var heldigvis kloge nok til at rådfører sig med deres pastor, og de blev enige om at kontakte UCC, hvor Miracle bor i dag. Miracle går i skole sammen med fire af sine ”søskende” fra babyhjemmet. Miracle er en meget ansvarsfuld ung dame, som altid sørger for sine søskende og gerne hjemme sine mammaer. Samtidig er Miracle også en rigtig ballademager, som elsker at lege fangeleg, og blive kildet.
Da Miracle var et halvt år gammel, blev hun fundet helt alene i en by nær Masaka kaldet Kyabakuza. Hun blev fundet af en familie, som tog sig af hende og gjorde hende til en del af deres familie. Efter to år var familien ikke længere i stand til at sørge for hende, men de var heldigvis kloge nok til at rådfører sig med deres pastor, og de blev enige om at kontakte UCC, hvor Miracle bor i dag. Miracle går i skole sammen med fire af sine ”søskende” fra babyhjemmet. Miracle er en meget ansvarsfuld ung dame, som altid sørger for sine søskende og gerne hjemme sine mammaer. Samtidig er Miracle også en rigtig ballademager, som elsker at lege fangeleg, og blive kildet.
Joshua
I juli 2011 blev Joshua hentet fra
et nabodistrikt til Masaka, hvor han tre uger tidligere var blevet fundet
efterladt på et hospital af ukendte årsager. Han var slemt underernæret og
meget lille af vækst. En sygeplejerske passede på ham, imens myndighederne
forsøgte at finde slægtninge til ham, men uden held. Da forsøget mislykkedes
endte på hos UCC. På Joshua ankom havde han meget store og hævede hænder og
fødder, forenden at nogle meget tynde arme og ben. Ved hans ankomst har han
været omkring 18-24 måneder gammel, men han vejede kun 7 kilo. Sådan er
virkeligheden heldigvis ikke i dag. Joshua er vokset stor og stærk. Han elsker
at lege og sidde på den store mus, og se bilerne suse forbi.
John Bosco – AKA JB
JB er i dag en stor robust dreng,
med viljestyrke og et kærligt sind. JBs historie kender ingen til, alt der
vides er at politiet fandt den lille efterladte dreng i et distrikt kaldet
Lyantonde, som ligger meget langt fra Masaka. Først prøvede man at få en ældre
dame i distriktet til at tage sig af JB, men at dømme ud fra hans tilstand da
han kom til UCC, har hun ikke gjort særlig meget for at holde lille JB i live.
Det antages at han var omkring 1 år da han blev overdraget til UCC, men han var
i en meget dårlig tilstand og dermed er det svært at sige. Han vejede sølle
seks kilo, og var en meget forhutlet lille dreng. Hans tilstand blev heldigvis
hurtig forbedret, og i dag står han først på spring, når vi ankommer på
babyhjemmet.
Hope
Hope blev fundet i 2010 af nogle
barmhjertige mennesker i en bananplantage tæt på Masaka. Hope er retarderet, og
hun kunne hverken gå eller tale da hun blev fundet – i Uganda regnes handicappede
børn ikke for meget, da de ikke kan hjælpe til med de huslige pligter eller
arbejde, samt giver familien yderligere udgifter. De mennesker, som havde
fundet Hope, tog hende til hospitalet i Masaka, hvor de gav hende førstehjælp,
derefter blev det besluttet, at hun skulle anbringes på babyhjemmet, selvom hun
ikke var en baby, men der var enighed om, at det var der hun kunne få den hjælp
hun stadig den dag i dag har brug for. Der er sket store fremskridt med Hope.
På gode dage kan hun helt selv gå, og hun kan ikke tale, men grine og pludre
kan hun. Hope sidder gerne og passer sig selv, og hun nyder at sidde ude i
solen, og observere hvad der sker omkring hende.
Dorcas
Dorcas er en meget sød lille pige,
som snildt kan passe sig selv. Hun er meget selvstændig, og det tog os noget
tid at få den stædige lille pige til at gine – men det lykkedes. Dorcas
befinder sig på UCCs babyhjem, fordi hendes mor er psykisk syg, som medfører at
hun tit og ofte er på hospitalet, og dermed ikke er i stand til at passe en
lille baby. Dorcas har tre ældre søskende, som bor hos deres bedstemor, men
bedstemoren mente ikke at hun var i stand til at passe Dorcas, og derfor
spurgte man UCC om de kunne sørge for den lille pige. Det kan ende med at
Dorcas igen finder sammen med sin familie, men lige nu har hun familie hos UCC.
Selvom det er svært at få lille Dorcas til at grine, så er det det hele værd,
når det lykkedes.
Winnie og fred
Winnie og Fred er søskende og de
bor nu sammen på UCCs babyhjem. Børnenes mor levede et hårdt liv, med druk og
tilfældige mænd, og som konsekvens af dette er både mor og børn HIV smittede.
Børnenes far boede ikke hjemme og har heller aldrig haft kontakt til dem. Fred
var den første til at ankomme på babyhjemmet, da han var 9 måneder gammel. UCC
kom i kontakt med familien, da lederen for babyhjemmet en dag besøgte Uganda
Care’s klinikken, som deler gratis medicin ud til HIV smittede. Der møste hun
moren og de to børn, derefter snakkede hun med Uganda Cares socialarbejder, for
at finde en løsning på familiens håbløse situation. Hun kontaktede da den
lokale børneforsorg, og det blev besluttet at flytte Fred ud på babyhjemmet.
Beslutningen er grundet ud fra den tilstand lille Fred var i. Fred var i en
dårlig fysisk tilstand, og fra morens side af blev der ikke rigtig vist nogen
interesse for børnene. Ligeså var Winnie voldsomt underernæret, fejlernæret og
syg da hun et år efter Freds ankomst også flyttede ind på babyhjemmet. Hun var
da fire år gammel og meget lille af vækst, og hun kunne knap nok gå. Winnie var
meget mærket af fortiden, og hun virkede som en der havde mistet håbet og troen
på mennesker omkring hende. Det mærker man heldigvis ikke på hende mere. Winnie
løber nu omkring og leger sammen med sine ”søskende”. Hun elsker at blive
båret. Tit går jeg rundt med hende en hel dag. Fred er en lidt anden type. Han
er en rigtig vildbasse, som altid er med på nye lege. Fred kan også godt lide
at blive båret, hvis det altså er med hovedet ned ad. Han er også utrolig
kilden, og han har det sødeste babygrin, man overhovedet kan forestille sig.
Gideon
Gideon har haft alt andet end et nemt og optimalt liv. Gideon er et
resultat af insest, mellem sin 17-årige mor og hendes morfar. At få et barn på
den baggrund regnes her i Uganda for en forbandelse, og dermed bliver moren og
mormoren enige om at skjule barnet i huset og det formodes at de har forsøgt at
sulte ham ihjel. Heldigvis bliver den lokale embedsmand mistænksom, og finder
Gideon helt udsultet. Han melder det straks til politiet, som kontakter UCC,
hvor han bliver anbragt, imens sagen bliver efterforsket. Faren til Gideon
stikker af, men moren og mormoren bliver arresteret, de bliver begge dømt
skyldige og har efterfølgende afsonet deres fængselsstraf. Da han ankom til babyhjemmet
havde han endnu ikke noget navn, og UCC har kaldt ham Gideon – som desuden
passer helt perfekt. Gideons alder var meget svær at bedømme, men det er senere
afgjort at han var 1 år gammel da han ankom. Under hans tøj viste sig en totalt
udmagret krop, men hævede ben og fødder som følge af underernæring og
dehydrering. Når man møder Gideon, er det næsten helt utænkeligt at han har
været i gennem dette mareridt. Han er en rigtig vildbasse, som altid er der
hvor det sker. Gideon går i topclass, som ca. svare til den danske
børnehaveklasse.
Mercy
Mercys historie kender jeg desværre ikke, det eneste jeg ved, er at hun har en storesøster, som tidligere har boret på babyhjemmet, men nu er på kostskole. Mercy går også i skole sammen med de andre børn fra babyhjemmet. Hun er en rigtig sød pige, som elsker at lege med dukker og lego.
Mercys historie kender jeg desværre ikke, det eneste jeg ved, er at hun har en storesøster, som tidligere har boret på babyhjemmet, men nu er på kostskole. Mercy går også i skole sammen med de andre børn fra babyhjemmet. Hun er en rigtig sød pige, som elsker at lege med dukker og lego.
William – AKA Mutyaba
Da Mutyaba ankom til UCC var han to år gammel og meget meget lille.
Myndighederne havde tvangsfjernet ham fra sine bedsteforældre, da han var så
underernæret at han var i livsfare. Hans biologiske forældre vides der intet
om. Da Mutyaba ankom vejede han blot syv kilo, og to af disse kilo skyldes
væskeophobninger. Hans krop var meget hævet, især hans hænder og fødder. Nogle
steder havde han sprækker i huden på grund af presset fra væsken. På dette
tidspunkt var hans krop og indre organer så belastede at blot det at åbne
øjnene var en udfordring. Dårlig hygiejne var også med til at forringe hans
tilstand, så meget at hans lille hjerte var i fare for at blive udsat for
stress. Heldigvis blev hans tilstand forbedret og er nu en glad og rask dreng.
Mutyaba er et rigtig hængetræ, som elsker at blive båret. Han holder også meget
af, at sidde på babyhjemmets store mur og se på bilerne suse forbi.
Priscilla
Priscilla er i dag tre år gammel, og har boet på babyhjemmet i to år.
Priscillas mor var blot en meget ung teenager, som var blevet gravid med en
mand, der var ansat på den skole, hvor hun gik. Den unge kommende mor prøvede
ihærdigt, at skjule graviditeten, men Priscilla kom til verden og problemerne
tog for alvor til. Priscillas bedstefar blev rasende og ville absolut ikke have
uskyldige Priscilla boende i sit hus. Dermed prøvede bedstefaren at få
Priscillas far til at tage sig af hende, samtidig med at han ville retsforfølge
ham, for at have gjort sin umyndige datter gravid. Af skræk for bedstefaren tog
Priscillas far sit eget liv. Priscillas mor prøvede at sørge for den lille
pige, men det endte med at Priscillas bedstemor afleverede hende på hospitalet,
hvorefter hun blev anbragt på UCC. Da Proscilla ankom, var hun et år gammel,
men var blot på størrelse med en baby på en måned. Trods den hårde start på
livet lever Priscilla i dag i bedste velgående.
Timothy – AKA Timo
Timo er en herlig baby, som altid er glad og elsker, at blive kastet rundt
i luften. Han kom til verden i 2011, på et offentligt hospital i Masaka. Af
ukendte årsager ønskede Timos mor ikke at have Timo i sit liv, hvilket
resulterede i at hun prøvede at kvæle den lille baby, da sygeplejersken havde
forladt dem. Heldigvis kom sygeplejersken tilbage i tide og fik stoppet
drabsforsøget. Personalet på hospitalet truede med at anmelde Timos mor til
politiet for drabsforsøg, som førte til at hun flygtede og efterlod lille Timo
til hospitalet. Dette hospital havde tidligere haft kontakt med UCC, og dermed
fik Timo sig en ny familie.
William
William er et yderst kønt barn med
masser af kram og smil. Det er svært at sige, hvorfor han blev efterladt kun
tre uger gammel. Fay, som er leder af UCC’s babyhjem fik en opringning fra et
hospital, om at endnu en baby var blevet efterladt. Fay tog den lille baby med
hjem, indtil overdragelsen til UCC kunne foretages. Han så sund og fin ud, så
årsagerne til hans efterladelse er svære at regne ud. I dag er han stadig en
sund og rask dreng, som elsker, at lege med sine søskende. 
Evas
Evas blev født ved kejsersnit. Hun
var en sund og rask baby, på trods af det gik der noget galt da lægen lagde
kejsersnittet, så hun blev skåret i ansigtet, som i dag har efterladt et år på
siden af baby Evas hoved. Både mor og barn synes raske, dog døde moren kort tid
efter. Det formodes at hun har haft en indre blødning som desværre blev opdaget
alt for sent. Evas far er meget fattig, og han har frie andre børn foruden
Evas, og pengene rakte ikke engang til mælk til lille nyfødte Evas. Dermed blev
Evas først anbragt på et center for ældre børn med handicap, men da Evas ikke
hører under denne kategori, var det ikke optimalt, og dermed blev hun anbragt
på UCC, hvor hun nu bor. Der er ingen tvivl om at Evas vokser op og bliver en
meget bestemt dame, hun er helst bossen, og hun skal nok fortælle dig hvad hun
har lyst til. Bange af sig, er hun i hvert fald ikke.
Yasin
Yasin er en lidt speciel dreng.
Han er omkring tre eller fire år og han kan hverken gå, snakke, spise selv
eller nogen andre ting som en sund dreng på tre-fire år skal kunne. Yasin blev
fundet ved et tilfælde. En fadder til en af hans søskende, så ham sidde ude
foran deres hus, da han var på besøg hos sit fadderbarn. Yasin sad blot og
stirrede ud i luften, og så helt fortabt ud. Fadderen spurgte moren hvad der
var galt med ham, men hun sagde bare at han var sur. Fadderen besluttede sig
for at gøre noget, og dermed endte Yasin på UCCs babyhjem. Man har da funder ud
af at han har epilepsi og en form for autisme. Første gang vi besøgte
babyhjemmet, var Yasin helt fjern, han var ikke til at få øjenkontakt med, og
vidste ingen interesse for nogen ting overhovedet. Nu kan han gå, hvis man
hjælper ham og at stå og holder ham hånden. Han er også begyndt at gribe ud
efter ting og nu kan vi endelig få øjenkontakt med ham over længere tid. Mandag
den 18 november skete der noget fantastisk. Sharon, som er en af mammaerne,
sidder sammen med os og leger med børnene, og sidder og leger Yasin, og i det
samme med at hun kilder ham på kinderne griner han. Han smilede over hele
hovedet, og grinede det sødeste grin. Han lignede et helt andet barn, og man
kunne virkelig se smilet i hans øjne! 
.JPG)
.JPG)
